Stop tyven med tågesikring
Et rum indhyllet i ' tæt tør røg' gør det nær umuligt for tyven at finde de kostbare varer.Når lås og slå, alarmanlæg og videoovervågning ikke kan holde tyven ude af din virksomhed, så har du ét effektivt våben tilbage: Tågesikring.
Tågen holder ikke tyven ude, men den gør det umuligt for ham at orientere sig inde i lokalet og umuligt at finde frem til værdierne. Måske kan han ikke engang finde ud igen, inden politiet kommer.
Tågesikring med Smokecloak fra Martin-gruppen er velegnet til både produktions-, lager- butiks- og kontorlokaler. Tågen, der består af vand og glykol, er så tør, at den hverken beskadiger papir eller elektronik. Smokecloak tågekanonen kan forbindes med virksomhedens øvrige sikringssystemer og aktiveres af bevægelsessensorer. En "omvendt" røgdetektor sikrer at tågen holdes konstant, selv om det skulle lykkes tyven at åbne porte eller vinduer for at lufte ud.
Afhængig af lokalets størrelse skal der opsættes en eller flere tågekanoner. Hver Smokecloak kan fylde op til 510 kubikmeter med tåge inden for 60 sekunder. Som en ekstra sikkerhed kan der placeres en mindre tågekanon over den indgang, hvor det er mest sandsynligt at tyven trænger ind. Den vil indhylde tyven i tåge i løbet af ganske få sekunder. Alle Smokecloak tågekanoner har batteri-backup og har egen væskebeholder, således at det er umuligt for tyven at sætte dem ud af drift på forhånd.
Kontakt din lokale Comfort-installatør og hør mere om effektiv tågesikring med Smokecloak.
Løsninger
Artikler







